Når man runder de 50, begynder man at skænke den der "alderdom"

en tanke, (sådan var det ihvertfald for mit vedkommende).

​

Jeg blev lidt skræmt, ved tanken om at jeg en dag, måske ville ha' for lidt kræfter til at tumle mine højt elskede IWS'er, så jagten på at finde en mindre race der kunne træde i deres sted, gik ind. 

​

Mange racer blev overvejet, bl.a Kerry Blue Terrier- Dværgsnauzer - Shiba Inu - Whippet - Fransk Bulldog - Dværgpincher og Nofferne.

Der blev googlet og læst side op og side ned, snakket med opdrættere, vejet for og imod.

Pelspleje eller ikke pelspleje ??????

 

Den 1 marts 2009 drog jeg så hjem fra Kennel Trollängen i Sverige med lille Petra, som endte med at hedde "Fisen" for hun er bare en "Fisen".

​

Norfolk Terrieren er en skøn race at ha' med at gøre. Den har stor personlighed og er sød, sjov og kærlig. Den lader sig opdrage på uden de helt store sværdslag og er en af de "nemme" terrierracer.

Det har været en fornøjelse at byde "denne store hund i en lille krop"

velkommen hos mig.